Lyt til artiklen (04:40)
Nytår er i sandhed boblernes fest. Og hos Wecademy ser vi da også frem til at åbne champagneflasken, når vi sparker døren ind til det nye år – når 2023 bliver til 2024. Men nytår er så langt fra den eneste gang, at vi popper champagne i Wecademy.
Vi har nemlig vores egen lille tradition. Altid når vi i Wecademy har afholdt et succesfuldt onlineevent, så elsker vi at fejre det! Når det er afholdelsen af vores store onlineevents, f.eks. Formiddag med Fokus, så åbner vi altid en flaske champagne i fællesskab med alle dem, som har deltaget i afviklingen af produktionen. Og sikke det skummer og skaber god stemning – og de mennesker, som har været på skærmen, de sænker skuldrene og falder til ro.
Boblerne er kulminationen på et stort stykke arbejde. På den ene side så fejrer vi, at vi er nået godt i mål med alt forarbejdet og selvfølgelig gennemførelsen: konceptudvikling, research, casting, en masse grafisk og teknisk forberedelse, kommunikation mellem mange deltagere, teknisk support, logistik, for-interviews, indholdsudvikling, indslag og meget, meget mere.
Men endnu vigtigere, så fejrer vi alt det værdi, vi har skabt for mange mennesker. Alt den viden, vi har været med til at dele. Vi popper champagnen, fordi vi er lykkes med at samle de helt rigtige eksperter på et givent område: eksperter fra alverdens brancher, virksomheder og med mange forskellige baggrunde. Ildsjæle indenfor deres felt! Og så fejrer vi, at den viden er nået langt ud til en masse mennesker, som har fulgt med bag skærmen og fået konkrete værktøjer, som kan gøre en forskel i deres arbejdsliv.
Det er det, vi brænder for at gøre i Wecademy. Og det er det, vi er særligt gode til. Vi bruger vores stærke netværk og evnen til at udbrede det til at skabe det mest indsigtsfulde indhold – skræddersyet til målgruppen. Vi går sammen om digital succes. Og det er den succes, vi har skabt sammen, som vi fejrer med boblerne.
Succes i 2023 er også succes i 2024
Det er dog helt afgørende at fremhæve, at boblerne ikke symboliserer en form for afslutning. Som virksomhed er vi ikke som sådan stolte af at fejre fortiden og derfor ville et opslag, som det her være helt fjollet, hvis kun vi betragtede vores tidligere bedrifter. Det, som gør det værd at fejre alt det, vi har opnået i 2023, er netop, at det lever videre ind i 2024. Alle de store onlinekonferencer, podcastepisoder og webinarer bliver ved med at skabe værdi langt ud i fremtiden for stadig flere mennesker, som kan gå tilbage og finde indholdet og få værdi af det. Det er styrken ved det digitale, og det er altid værd at fejre.
Derfor fejrer vi, at vi har undervist lærlingeansvarlige i god lærlingeledelse – og der igennem er med til at styrke trivslen for lærlinge i Danmark. Vi fejrer, at vi har været med til at sprede viden om god onboarding af unge, førstegangsansatte, og at vi har skabt rammerne om en onlinekonference om, hvordan virksomheder kan blive mere neurodiverse.
Og så fejrer vi, at vi har skabt en helt ny lokal podcast, som har været med til at dele en masse positive og gode fortællinger i vores lokalsamfund, Middelfart, så mange mennesker kan få en bedre forståelse for deres egen by og være stolte af den.
Det digitales evne til at leve videre er dog afhængig af kvaliteten af produktionen. Og det er her, at det bliver vigtigt for alle at overveje strategien for digital succes i året 2024 og frem. To ting, man skal gøre sig klart, er: hvad udgør digital succes for min virksomhed? Og hvem er de rigtige samarbejdspartnere til at løfte mig hen til mit mål.
Vi kan ikke definere, hvad digital succes er for dig. Det eneste vi kan gøre er at arbejde hårdt på at være den samarbejdspartner, som binder de mange elementer i en digital produktion sammen, så vi sammen kan skabe indhold af højeste kvalitet, som lever videre langt ind i 2024 og videre ud i fremtiden.
God jul og godt nytår fra alle os i Wecademy!