Webinarer & TV-produktion
I har fagligheden. Vi hjælper med at få den professionelt ud til de mennesker, den er skabt til – i den form og den skala, opgaven kræver.
Teknisk afvikling på distancen
I har indholdet og oplægsholderne. Vi står for platform, test, afvikling og deltagerhåndtering.
Professionelle webinarer
Et gennemarbejdet enkeltwebinar med format, grafik, interaktion og en tryg afvikling.
Webinarserier
Flere udsendelser med rød tråd, årsplan, genkendelig grafik og fast produktionsrytme.
Online events
Længere programmer med flere medvirkende, spor, pauser og deltageroplevelse.
Livestreaming
Vi streamer fra jeres lokation eller fra studie – med flere kameraer og professionel lyd.
Hybride events
Deltagere i salen og på skærmen får den samme oplevelse og de samme muligheder.
TV-produktion
Studie, redaktionel tilrettelæggelse, moderator, producer, fotograf og liveproduktion.
Fra enkelt webinar til TV-produktion
Ikke to webinarer behøver det samme setup.
Nogle kunder har indholdet på plads og har primært brug for hjælp til den tekniske afvikling. Andre har brug for sparring om format, grafik, moderator eller deltageroplevelse. Og nogle opgaver kræver et større setup med studie, flere kameraer, professionel moderator, eksperter og TV-produktion.
Wecademy sammensætter løsningen efter det, I skal opnå.
„Det handler ikke om at gøre produktionen størst mulig. Det handler om at vælge det setup, der passer til opgaven."
Teknisk afvikling
Webinaret afvikles professionelt på distancen.
Webinarproduktion
Vi hjælper med fx format, grafik, moderator, interaktion og afvikling.
TV-produktion
Studie, flere medvirkende, redaktionel tilrettelæggelse, moderator, producer, fotograf og større liveproduktion.
I vælger ikke en fast pakke. Vi finder sammen det niveau, der giver mening.
Webinarer i TV-skala – skabt til at leve videre
For Velliv Foreningen var ambitionen større end et traditionelt webinar. De ønskede at sætte samfundsrelevante problemstillinger om psykisk sundhed på arbejdspladser i Danmark på dagsordenen og gøre ny viden tilgængelig for mange mennesker.
Siden 2021 har Wecademy hjulpet Velliv Foreningen med at udvikle og producere seks store webinarer i TV-format. Her krævede opgaven et større produktionssetup med professionel moderator, mange eksperter og vidensformidlere, studie, liveproduktion og efterfølgende redigering.
6
store webinarer
45+
eksperter og vidensformidlere
2.500+
online deltagere
Fra emne til TV-program
Programmet blev tilrettelagt som en TV-udsendelse: hvilke perspektiver skal med, hvem fortæller, hvornår skifter formatet – og hvordan skaber vi variation?
De rigtige medvirkende
Mere end 45 eksperter og vidensformidlere medvirkede. Vi hjalp med at identificere, caste og koordinere dem – og med at klæde dem på til deres rolle.
Lang holdbarhed
Optagelserne blev redigeret og klargjort bagefter, så indholdet kunne leve videre på Velliv Foreningens egne kanaler og nå nye seere.
„Live én dag. Viden med længere levetid."
Se hele Velliv-casenTV-kvalitet for TV-kvalitetens skyld? Nej.
En større produktion giver kun mening, hvis den understøtter formålet.
I Velliv Foreningens tilfælde skulle komplekse og samfundsrelevante emner formidles til mange mennesker gennem længere udsendelser med flere perspektiver. Her gav TV-formatet mulighed for variation, moderator, eksperter, samtaler, grafik og forskellige typer indhold.
Men andre webinarer kræver langt mindre. Wecademy anbefaler det format og produktionsniveau, der passer til målgruppen, budskabet og ambitionen.

I køber den hjælp, I har brug for
Fra enkelt
til ambitiøst
Fra én ekspert
til mange medvirkende
Fra distance
til studie
Fra teknisk afvikling
til fuld produktion
Fra ét webinar
til en strategisk webinarserie
Fra studie til scene — i den skala opgaven kræver
Et udsnit af produktioner vi har afviklet: TV-studie, livestreaming fra location, paneldebatter og samtaleformater.













Hvor stort skal jeres webinar være?
Det finder vi ud af sammen.
- Måske har I kun brug for hjælp til teknikken.
- Måske skal vi hjælpe med indhold, format og afvikling.
- Eller måske skal jeres næste event produceres i TV-skala.
Vi starter ikke med udstyret. Vi starter med det, I vil opnå.
Fortæl os om jeres eventVi stiller op hos jer
Vi kommer ud med kameraer, lys, lyd, grafik og billedmixer og bygger et lille tv-studie i jeres egne lokaler. I skal bare koncentrere jer om indholdet.



Jeres webinar er en del af jeres brand
Derfor skal det være professionelt fra første gang.
For mange deltagere er webinaret et direkte møde med jeres organisation. Det er svært at adskille budskabet fra måden, det bliver leveret på. Når lyd, billede, grafik, facilitering, teknik og struktur fungerer, kan deltageren koncentrere sig om det vigtigste: indholdet.
Professionelt betyder ikke nødvendigvis stort, dyrt eller TV-agtigt. Et enkelt webinar kan sagtens være professionelt – det handler om at vælge det rigtige format og tænke deltageroplevelsen igennem fra start til slut.
Deltagerne oplever
- jeres faglighed
- jeres medarbejdere og eksperter
- jeres visuelle identitet
- jeres kommunikation
- jeres evne til at formidle
- jeres professionalisme
Hvis mennesker giver jer deres tid, skal den være godt givet ud.
Live én gang. Skab værdi igen og igen.
Et professionelt webinar er ikke nødvendigvis en udgift til én times livestreaming. Det kan være en investering i indhold, som organisationen får værdi af længe efter.
- Idé & faglig viden
- Professionelt webinar
- 🔴 Live oplevelse
- Optagelse
- On-demand
- Nyhedsbrev · medlemsunivers · hjemmeside · SoMe · intern læring
- Viden, der lever videre
Tilmeldt – men forhindret? Værdien behøver ikke gå tabt.
Møder, sygdom, kundeaftaler, ændrede planer og akutte opgaver betyder, at ikke alle tilmeldte kan være med live. Efter webinaret kan de tilmeldte få adgang til optagelsen og se indholdet, når det passer.
Optagelsen er ikke bare dokumentation
Når kvaliteten er høj nok, bliver optagelsen en del af organisationens vidensbibliotek og content. Den kan for eksempel bruges til:
- de tilmeldte, der ikke kunne deltage live
- deltagere, der vil gense bestemte dele
- medlemsunivers og streamingunivers
- intern læring og onboarding
- nyhedsbreve og hjemmeside
- korte videoklip til sociale medier
- inspiration til nye webinarer og artikler
Genbrug og distribution afhænger altid af den konkrete aftale og af rettigheder til indhold og medvirkende.
Et møde og et webinar har ikke samme formål
Teams og Zoom er stærke værktøjer til møder. Men når 500 medlemmer har givet jer deres tid, skal oplevelsen være tilrettelagt til dem. Derfor arbejder vi med indhold, læringsdesign, interaktion, facilitering, grafik, teknik og deltageroplevelse.
Ofte stillede spørgsmål om webinarer, livestreaming og events
Hvad er forskellen på et webinar og en livestreaming?
Et webinar er typisk et interaktivt onlinemøde med chat, spørgsmål og dialog mellem oplægsholder og deltagere. En livestreaming er en udsendelse til et større publikum, ofte med flere kameraer, grafik og et mere redaktionelt, TV-lignende udtryk. Vi rådgiver om, hvilket format der passer til formålet.
Hvad er et hybridt event?
Et hybridt event afvikles med deltagere både fysisk i lokalet og online. Det kræver særlig opmærksomhed på lyd, kameraføring og interaktion, så onlinedeltagerne oplever sig lige så inkluderede som dem i salen.
Kan I optage webinaret, så vi kan bruge det bagefter?
Ja. Vi optager gerne og leverer materialet, så det kan genbruges som on demand-indhold, klippes til korte videoindslag eller indgå i et læringsforløb.
Hvor mange deltagere kan være med?
Fra små interne forløb til store arrangementer med flere tusinde deltagere. Vi tilpasser platform, teknisk opsætning og deltagerhåndtering til antallet.
Hvordan sikrer I, at teknikken ikke går galt?
Vi tester altid opsætning, lyd, billede og præsentationer inden afvikling, holder prøve med oplægsholderne og bemander afviklingen, så der er en teknisk ansvarlig ved siden af oplægsholderen fra første til sidste minut.
Fandt du ikke svaret her? Så tager vi gerne en uforpligtende snak om jeres behov.
Spørg osI behøver ikke have hele løsningen klar
Fortæl os, hvad I gerne vil opnå – så hjælper vi med at finde formatet. Webinar, livestream, kursus, podcast eller online event.