Udgivet d. 10.11.2023

• • • Et fokus på ledelse for at skabe lærlingetrivsel

    • Generationsforskelle fylder på lærepladserne

    • En øjenåbner: Styrk forholdet mellem skole og læreplads

    • En online succes vi skal bygge videre på

Det er svært at overhøre, at vi i Danmark kommer til at mangle faglærte i den nærmeste fremtid: 99.000 i 2030 ifølge Danmarks evalueringsinstitut (EVA). Manglen på faglærte kan forårsage at danske virksomheder må opgive produktion i Danmark, eller at vi som land ikke når i mål med vores ambitioner på grøn omstilling. Store politiske tiltag er sat i spil, og markedsføringsindsatser fylder plakatstanderne på landets togstationer og gågader. Budskabet skal ud, og unge skal oplyses. Men på trods af indsatserne falder den relative procentdel af unge, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse, år for år. Og frafaldet på EUD’er fortsætter med at være meget højt: samlet over 40 %.

Det stod hurtigt klart for os at spørgsmålet om generationsforskelle fylder meget, i hvert fald for deltagerne på vores webinarer og onlinekonference samt andre lærlingeansvarlige, som vi har været i dialog med undervejs. Allerede inden vi havde afholdt projektets konference, hørte vi fra flere, som var blevet tiltrukket til Den Gode Lærlingeleder netop pga. inddragelsen af generationsforskelle-problematikken. Og som forberedelse til konferencen, havde vi interviewet en række lærlingeansvarlige, som i særdeleshed havde ordene (også de hårde og skarpe) parat, når spørgsmålene omhandlede den yngre generation. 

Lærling- og mesterforholdet er noget ret særligt på mange måder. Under en erhvervsuddannelse kan generationsforskelle hænde at blive meget åbenbare, fordi lærlinge i teenagealderen kan komme til at arbejde tæt sammen med mestre på over 50, og fordi mesteren ofte selv vil kunne tænke tilbage på sin egen læretid og drage paralleller. 

Projektansvarlig for Den Gode Lærlingeleder og indehaver af Wecademy, Anne-Mette Rønholt gjorde det for mig endnu mere tydeligt, da hun parafraserede Thomas’ undervisning og sagde: ”Man skal [som lærlingeansvarlig] lytte, lytte, lytte. Jo bedre man sidder stille og lytter, jo bedre kan man stille diagnosen”. Hun tager dét med fra projektet, at vi skal være opmærksomme på, at lærlinge ikke er dem, vi taler om, men nogen vi skal tale med.

Det har gjort indtryk på en række af deltagerne på Den Gode Lærlingeleder, at de skal til at være mere opmærksomme på at følge deres lærlinge og elever gennem hele uddannelsen. Paw Schack, lærlingekoordinator og industritekniker hos Jeros A/S, fik på konferencen mulighed for at fortælle om det arbejde, han gør for at skabe en harmonisk sammenhæng for lærlingen mellem skoleforløbene og tiden på lærepladsen. Paw holder samtaler med sine lærlinge både før og efter, de skal på skoleophold. Han snakker med dem om, hvad de på det kommende forløb skal lære på skolen, og hvordan det hænger sammen med det, de kan nu på nuværende tidspunkt. Han får besked om, hvordan de klarer sig, mens de er afsted. Og så tager han ind i mellem ud på skolen for at besøge dem og høre, hvordan de har det. Selv under skoleopholdet er Paw tilgængelig for sine lærlinge, som kan ringe til ham og fortælle om udfordringer og op og nedture. Når skoleforløbet er slut, kører han ud på skolen og taler med lærlingen og læren om, hvad der er gået godt, og hvad de skal arbejde mere på, når de kommer tilbage på lærepladsen: ”Og det tænker jeg gør en stor forskel for lærlingen”, fortæller Paw på konferencen, ”at de føler, at man er interesseret i det, de egentlig har gjort de sidste 10 uger”.  

Smed, Ph.d. og lektor på Københavns Professionshøjskole, Jan Bisgaard, støttede op om det engagement, som Paw Schack og Jeros viser deres lærlinge. Hvis der ikke er løbende kommunikation mellem læreplads og uddannelsessted, fortæller Jan Bisgaard, ”så bliver det lærlingen, som skal prøve på at skabe mening og sammenhænge på tværs af læringsarenaer og på tværs af teori […] og de konkrete opgaver, som man står med ude på sin læreplads. […] Og det er en svær opgave for mange”, forklarer han. ”Jo mere samarbejde, man kan få lavet mellem skole og læreplads, jo større er chancen for, at vi får skabt nogle gode sammenhænge og meningsfulde vekseluddannelsesforløb”. Ifølge Jan Bisgaard, der har fulgt mange lærlinge i deres læretid, er der stadig mange lærlinge i Danmark, som kunne have glæde af, at deres læreplads og uddannelsessted fik bedre indbyrdes kommunikation.

 Inden projektets begyndelse var vi i tvivl om, hvorvidt det ville være et problem, at konferencen og webinarerne blev afholdt om formiddagen på en arbejdsdag. Men hvad vi havde af forbehold blev gjort til skamme undervejs. Med over samlet 1200 tilmeldinger på tværs af de forskellige programmer har interessen for indsatsen været tydelig. Omkring 90 % af vores webinardeltagere har givet udtryk for, at det gjorde en væsentlig forskel for deres deltagelse, at det foregik online. Bl.a. fortæller en af vores deltagere, Line Torp Larsen, som er konferencechef på kursuscenteret Severin i Middelfart, at hun slet ikke havde haft mulighed for at se med, hvis ikke deltagelsesmulighederne var så fleksible. For hende har det været afgørende, at hun kunne se med live på arbejdspladsen eller gense efterfølgende, hvis noget kom i vejen. Line har efterfølgende opfordret sine kolleger, som også har med elever at gøre, til at se webinarrækken for at blive klogere på arbejdet med elever. 

Den store interesse har bekræftet, at branchen, vi har arbejdet med, mærker et stort behov for værktøjer til at komme udfordringerne med lærlingemangel til livs. Konkurrence skaber behov for nysgerrighed, og vi har oplevet stor nysgerrighed og et ønske om at lære fra vores deltagere. Heldigvis for alle lærlingeansvarlige og andre interesserede kan man fortsat nå at se eller gense webinarerne og konferencen et stykke tid endnu. Det hele er nemlig gratis tilgængeligt på Lærlingeliv.dk.