De bedste redskaber til at skabe interaktion på de online platforme og hvad man skal være opmærksom på
Der er fuld gang i både online møder, webinarer, konferencer og det har der været i noget tid nu. Det er en nem måde at mødes på og dele viden. Men, den online platform kan bruges til meget mere end vidensdeling. I takt med den stigende brug af online platforme, har de arbejdet på højtryk for at skabe de bedste rammer for at mindske den afstand der nu engang er, når man ikke sidder sammen fysisk.
Teams har i noget tid nu haft ”apps”, som kan hentes og bruges sammen med deres mødeplatform. Denne mulighed er nu også tilgængelig på Zoom, som i løbet af sommeren har arbejdet på højtryk for at opdatere deres mødeplatforme.
Hos Wecademy opfordrer vi altid til at skabe interaktion med deltagere eller publikum, uanset hvilken form for online arrangement, der er tale om. Hvis der er tænk over hvordan deltagerne kan involveres undervejs, vil de også føle sig mere engageret i indholdet, fordi deltagerne bliver en del af undervisningen i stedet for at kun at få læsset en masse viden af på så kort tid som muligt. Der er helt sikkert nogle typer af online arrangementer, hvor denne model fungerer, men vi oplever et langt højere engagement og langt bedre evalueringer, når publikum er tænkt ind undervejs i arrangementet.
Vi benytter os af forskellige slags interaktionsværkøjer, alt efter hvilken type arrangement der er tale om og hvad kunden ønsker. Der findes både de online platformes egne værktøjer, som whiteboard og grupperum, og så findes der eksterne værktøjer, som enten kan være gratis eller koste penge at bruge. Men hvad fungerer egentlig og hvornår giver det mening at bruge dem?
Integrerede interaktionsværktøjer
Man kan komme rigtig langt på sit online arrangement, ved at bruge de værktøjer som platformene allerede har. Langt de fleste, hvis ikke alle, har stiftet bekendtskab med chatten, som ofte er et overset værktøj, der enten kun bruges til tekniske spørgsmål eller ender med at stå gabende tom under hele arrangementet. Men, hvis der fra start af redegøres for, hvordan chatten bruges og hvornår, er det et fantastisk redskab til skabe en hurtig dialog med deltagerne og dette kan gøres flere gange undervejs, uden det behøves at tage for meget tid.
Et andet indbygget værktøj, som mange glemmer, er whiteboardet. Det smarte ved whiteboardet er, at alle deltagerne kan bruge whiteboardet samtidig, og på Teams kan man endda forberede whiteboardet på forhånd, så det står klar til brug i hovedmødet. Men igen er det vigtigt at forklare brugen af værktøjet, inden der opstår totalt anarki og alle begynder at tegne på livet løs.
Afstemninger og grupperum
På Zoom er det en del af onlinemøderne og på Teams skal det installeres manuelt. Afstemninger er en central del af at skabe interaktion på den online platform og det kan hurtigt gøres via de integrerede værktøjer der findes på platformene.
Og sidst men bestemt ikke mindst, grupperum. En af de lidt mere omfattende måder at skabe interaktion på, da det kræver lidt mere forberedelse fra arrangørens side, for at grupperummene skal blive en succes. Vi plejer at sige, at grupperum skal bruges med omhu, men med den rigtige planlægning, er det et fantastisk værktøj. Der findes forskellige måder at dele deltagerne op på i grupperum. Platformen kan gøre det automatisk og sende deltagerne ud i tilfældige grupper eller du kan manuelt placere dem i grupper. På Teams skal dette gøres mens mødet er i gang, hvorimod det kan gøres på forhånd i Zoom.
Eksterne programmer
Hvis du derimod går ind og tjekker hvilke programmer både Teams og Zoom tilbyder som eksterne programmer til deres mødeplatforme, kan det hurtigt virke overvældende. På Zoom er der 85 sider med programmer og ligeså mange på Teams. Det bliver hurtigt en uoverskuelig proces at finde et værktøj, der fungerer til det tiltænkte formål.
Wecademy bruger ofte Mentimeter til vores online arrangementer, da det giver flotte og spændende afstemningsmuligheder, med stor mulighed for at personliggøre og skræddersy afstemningerne. Dog skal du være opmærksom på, at Mentimeter kræver enten en telefon eller at der skal åbnes en ny fane, for at deltageren kan være med i afstemningen. Modsat det værktøj der allerede findes i Teams og Zoom, hvor deltagerne bliver i programmet, skal de her ind på en ny platform. Husk derfor både at oplyse om brugen af eksterne programmer på forhånd og give dem lidt ekstra tid til at komme ind og være med. Ikke alle er lige tekniske og oplevelsen kan hurtigt vende, hvis afstemningen er overstået før nogle når at stemme med.
Her er et lille klip af, hvordan vi aktivt bruger Mentimeter i vores online møder, webinarer og konferencer. Dette var i forbindelse med en stor online intern konference for Tillotts.
Skal vi også facilitere dit virtuelle arrangement, så klik her.
Visualisering
Mange apps kan bruges i forbindelse med planlægning og visualisering. Freehand er et værktøj i Teams, som giver det traditionelle whiteboard en hel ny dimension og alle i det online møde kan arbejde i programmet samtidig. Et andet smart program, der også minder om whiteboardet er Miro. Her kan alle også arbejde samtidig. Padlet er et andet bud på en app til involvering. Her kan alle deltagere igen være med til at kreere og oprette visuelle ting sammen. Noget andet du kan bruge til at visualisere ting med, er video. Igennem produktion af video kan du vise dine deltagere og inddrage dem, på en helt anden måde, end hvis du bare fortæller om det.
Vær dog opmærksom på, at mange af disse eksterne værktøjer kræver en licens, for at kunne bruge alle funktionerne.