Med dette projekt ønskede vi at informere om betydningen af effektiv lærlingeledelse. Vi ville gerne have alle, der har roller som lærlingeansvarlig, uddannelsesansvarlig, elevansvarlig eller mentor for lærlinge og elever, med på bevægelsen.
Vi tror på, at forbedringen af lærlingetrivsel også må udvikle sig internt i brancherne. Vores mål var — og er stadig — at forbedre ledelsen af lærlinge og elever og derigennem styrke den mentale trivsel og støtte dem i at fuldføre deres uddannelse.
Her stod Wecademy bag hele projektledelsen. Projektet var støttet af Velliv Foreningen.