Et godt arrangement er resultatet af en grundig forberedelse

 

Et vellykket online arrangement kræver omhyggelig planlægning og en gennemarbejdet drejebog, så det hele kan forløbe gnidningsfrit på dagen.

Billedet illustrerer en typisk proces fra start til slut

Planlægning og vejledning

Vi sætter god tid af til at spore os ind på opgaven sammen med dig som kunde, for at danne et overblik over, hvilken type arrangement der skal afholdes, hvor mange skal der deltage, hvilken platform vil være den optimale, hvad skal der ske undervejs i arrangementet osv. Vi har mange års erfaring og kan derfor vejlede dig grundigt ift. de mange muligheder der findes, når man skal afholde et online arrangement.

På den måde sikrer vi os, at vi får et tilpasset arrangement ud fra dine ønsker og vores tekniske løsninger.

 

Løbende tilpasning

Vi ved godt, at alle deltaljer om et arrangement ikke er på plads fra starten. Derfor er vi i løbende kontakt og kan tilpasse arrangementet undervejs, afhængig af dine ønsker.

På den måde sikrer vi, at formatet altid passer til den valgte platform.

 

Drejebogen

Ud fra jeres program, udarbejder vi vores uundværlige drejebog. Vores drejebog sikrer at indhold og teknik spiller 100% sammen. En drejebog kan måske virke som en mindre ting for jer, men for os, der afvikler det online arrangement, er den afgørende for at sikre et godt flow i afviklingen uden misforståelser og afbrydelser.

 

Link og guidelines

Vi opretter det online arrangementslink og udarbejder individuelle guidelines til alle deltagere, oplægsholdere, moderatorer osv. så alle er godt klædt på til det online arrangement. 

Tekniske tests

Det er afgørende, at vi ikke skal bøvle med teknikken under selve afviklingen af et online arrangement. Derfor sætter vi også tid af til at afholde tekniske tests og briefings med alle, der har en aktiv rolle på arrangementet.
På den led sikrer vi os at alle oplægsholdere er trygge ved formatet og fremstår professionelt under selve arrangementet.

 

Opstilling af studie

Ønsker du at afholde et hybridt arrangement, opstiller vi et studie, ud fra dine ønsker. Opsætningen er selvfølgelig med professionelt teknisk udstyr og bliver betjent af professionelle fotografer og teknikere. Vi laver tests og gennemgang med oplægsholdere, der skal være på.

 

Afvikling af arrangement

NU er vi klar til at afvikle et gennemarbejdet og veltilrettelagt online arrangement.

Alle ved hvad der skal ske, og kan trygt deltage – som oplægsholder, moderator eller deltager.

 

Rapport og evaluering

Efter arrangementet modtager du en rapport med chatudskrift samt optagelsen af arrangementet, hvis du ønsker dette.

Vi evaluerer sammen, for at sikre at vi fremadrettet kan blive ved med at levere professionelle online arrangementer, som er skræddersyet til dig og dine deltagere.

 

Kontakt WECADEMY

Adresse

Torvet 1, 2. sal
5500 Middelfart

 

Åbningstider

M-F: 8:30 - 16:00
L-S: Lukket

Tilmeld dig vores nyhedsbrev