Vi har alle prøvet at deltage i et webinar fra helvede

Skrevet af Michael Kjoervel

Z

Udgivet d. 07/07/2021

Webinar i helvede

De fleste af os har prøvet det med jævne mellemrum det seneste 1.5 år, – webinaret fra helvede hvor alt går galt eller hvor det i realiteten slet ikke er et webinar, men nærmere et salgsfremstød fra en virksomhed, der med teksten ”køb! – kun i dag!!!”, lokker os til at komme ind på webinaret alligevel. Mange har enten af fri vilje eller på virksomhedens vegne kastet sig ud i konceptet, som med den rette forberedelse er et helt igennem fantastisk værktøj.

Hvorfor er det så, det går så galt på nogle af webinarerne? Ja uden ordentlig planlægning og forberedelse er det faktisk meget svært at gennemføre et succesfuldt webinar. En lille ting som at teste lyd og kamera inden webinarstart kan gøre en verden til forskel for dem, der skal følge med som deltagere. Uden en grundig teknisk forberedelse kan det hurtigt ende med lyd, der enten ikke kan høres, eller er så forfærdelig at høre på, at man som deltager ikke magter at lytte til et oplæg på 15-20 minutter.

I dag findes der så mange muligheder online, at vi lynhurtigt er videre til det næste, hvis webinaret ikke er velstruktureret og behageligt at se og høre på som deltager. Læs mere om professionelle webinarer med Wecademy her

 

Baggrundsrod, skæv vinkel og ringe kvalitet

Det er også ofte på disse webinarer, man får et kornet billede af oplægsholderen skudt fra en helt forkert vinkel, toppet med forstyrrende elementer i baggrunden så som posters med alt for mange statements, rodede kælderhylder og eventuelt et vindue med skiftende lysindfald alt efter vejrliget. Hvorfor skal det være mere uformelt, bare fordi vi sidder hver for sig? Det er stadig virksomheden du repræsenterer og det er potentielle samarbejdspartnere, kunder eller noget tredje, der kommer med om på bagscenen, hvis billedet ikke ser ordentligt ud.

Det kan også ende med, at en eller flere værter eller oplægsholdere mister internetforbindelsen… Suk. På disse webinarer fra helvede stempler deltagerne ud, – frustrerede og trætte af at have afsat tid til noget, som er så dårligt forberedt, at det aldrig skulle have været offentliggjort.

 

Få det grundlæggende på plads inden I trykker play

At holde et webinar eller i det hele taget en eller anden form for online arrangement kræver SELVFØLGELIG forberedelse for, at alt glider professionelt. Den forberedelse kan du enten lære selv at lægge i det, eller du kan købe dig til, at vi hos Wecademy udfører arbejdet for dig.

Vi ved, at det kræver lyd og kameratest, skærmdelingstest og nøje og ens instruktion til ALLE dine oplægsholdere for at fremstå professionelt på afholdelsesdagen. Vi ved også, at en grundig gennemarbejdet og afprøvet drejebog er alfa omega for, at du kommer til at fremstå succesfuldt og fængende overfor dit publikum. Med den i hånden ved du og vi præcis, hvem der gør hvad hvornår, og hvem der er ansvarlig.

Med os som enten værter eller tekniske facilitatorer på dit webinar kan du løfte niveauet og være sikker på, at både deltagere og oplægsholdere får en god oplevelse. Og sidst, men ikke mindst har vi stor viden om, hvilke former for interaktioner der fastholder og involverer dine deltagere. Mulighederne for interaktioner er mange, og det gælder om at variere formen og indholdet, så dine deltagere forbliver interesserede.

Ønsker du selv at lære at blive en topdygtig og motiverende online facilitator, så har vi flere forskellige uddannelsesmuligheder hos Wecademy, der hjælper og guider dig, lige på det niveau du har brug på og til priser, hvor alle kan være med. Vi kan også sagtens varetage hele processen, så du blot skal fokusere på indholdet af arrangementet, vi klarer resten.

Vi ses online!

Andre artikler

Kontakt WECADEMY

Adresse

Torvet 1, 2. sal
5500 Middelfart

 

Åbningstider

M-F: 8:30 - 16:00
L-S: Lukket

Tilmeld dig vores nyhedsbrev