Et velfortjent pusterum i en tid med onlineundervisning, møder og webinarer

 

I den senere tid har vi bemærket en stigende efterspørgsel og trang til, at der skal ske noget andet og anderledes end de traditionelle online møder, undervisning og kurser. Virksomheder, organisationer og deltagere er begyndt at udfordre og udforske de online medier og platforme, og det er kun godt! Der er nemlig mange muligheder og selvom vi ikke kan mødes og samles omkring et fysisk arrangement, så er der stadig mange former for arrangementer, som sagtens kan afholdes online, uden at gå på kompromis.

På baggrund af denne efterspørgsel, har indgået et samarbejde med DeliDrop, netop fordi vi tror på, at vi efterhånden har brug for et lille ”frikvarter”. En pause, hvor I som virksomhed, organisation eller noget helt tredje kan hygge jer i fællesskab, også selvom I sidder hver for sig.

 

DeliDrop

Deli Drop blev stiftet i 2019 og har en stor passion for fødevareinnovation. Som trendgrossister er de hele tiden opmærksomme på de nye fødevaretrends og spændende og eksklusive produkter. De samler efterfølgende produkterne i forskellige pakker, som kan tilkøbes til online arrangementer og sendes ud til hver enkel deltager.

Det er tydeligt at mærke, at DeliDrop er passionerede omkring deres produkter, og det skinner virkelig igennem til deres online smagninger. Her fortæller de historierne om hvert enkelt produkt, hvordan de er blevet produceret, om de forskellige eksklusive råvarer, der er brugt og meget mere. De meget indlevende forklaringer og DeliDrops store interesse for produkterne er til at mærke helt ude bag skærmen og det bliver til noget fælles for deltagerne, at opleve de mange forskellige og eksotiske smage og kombinationer.

 

Online smagninger

Og det er netop de online smagninger, vi har indgået et samarbejde omkring. Vi kan nu tilbyde online arrangementer med eksklusive smagninger på produkter. Det kan både være udelukkende online smagninger eller til frokostpausen til den hybride- eller online konference, hvor en ekspert fra DeliDrop går i dybden med produkterne. Giv dine online arrangementer en ekstra dimension med en online smagning.

Kontakt os endelig herunder eller besøg DeliDrops hjemmeside her, for mere information.