webinarer kan samle mennesker

 

Alt peger på, at webinarer vil blive en integreret del af fremtidens arbejdsmarked.

Det online fællesskab er kommet for at blive

Viden & Inspiration

Denne artikel er blot én af flere artikler, der giver viden om og inspiration til, hvordan du kan bruge webinarer til at styrke jeres virksomhed eller organisation. 

Danmark har netop taget hul på fase 2 af genåbningen efter coronakrisen.


Men betyder det, at vi om få måneder er tilbage til den samme måde at arbejde på som før krisen? Næppe. Alt peger på, at webinarer vil blive en integreret det af fremtidens arbejdsmarked, så nu skal vi blive endnu bedre til at bruge det.

Af journalist Rasmus Damkjær

Mange virksomheder og organisationer har brugt de seneste måneder på at øve sig på at blive fortrolige med webinaret. Det har været nødvendigt, fordi den online mødeform har været den eneste måde, vi kan være sammen i en tid, hvor vi skal undgå fysisk kontakt. Men er coronakrisen en gamechanger for den måde, vi er sammen på privat og professionelt? Det tog jeg en snak med stifter af Wecademy Anne-Mette Rønholt om.

”Det er dejligt at se, at så mange virksomheder og organisationer har kastet sig ud i at bruge webinaret som alternativ til at mødes fysisk til fx stormøder eller konferencer – og at flere har fået øjnene op for, at det er fremtidens mødeform. Coronanedlukningen har været en ultrakort træningsbane for de virksomheder, der ikke før har arbejdet med webinarer. Sjældent har man set en så stejl læringskurve, og fordi det er gået så stærkt, er det en god idé nu at se på, hvordan oplevelsen kan blive endnu bedre,” siger hun.

Tid til next step

Ifølge Anne-Mette Rønholt har mange virksomheder på rekordtid fået et godt fundament i forhold til at bruge webinarerne som en naturlig del af deres hverdag. Nu handler det om at bygge videre på de gode online vaner, som coronakrisen har ført med sig.  

”Jeg sammenligner ofte det at bruge webinarer med at træne sig op til en sportsgren: Jo mere man øver, des bedre bliver man. Nu har vi øvet os, og det er derfor tid til at tage træningen op på et nyt niveau. Hvor mange virksomhederne i træningsfasen måske har fokuseret på at få det tekniske til at virke, kan en ny fase være at se på, hvordan man bedst tilrettelægger sit webinar. Hvordan er man fx en dygtig onlinevært? Eller hvordan bruger man bedst stemmen og kroppen foran en skærm? Det er alt sammen vigtige elementer for, at webinaroplevelsen kommer til at fremstå endnu mere professionelt,” siger Anne-Mette Rønholt.

Wecademy kan designe skærmtræningskurser samt onlinevært-kurser, så de passer til de enkelte virksomheders behov – kurserne er naturligvis live og online.

På vej mod en ny virkelighed

Det kan godt være, at Mette Frederiksen har givet grønt lys for fase 2 af Danmarks genåbning – og at der er en plan for de næste faser, så livet så småt vender tilbage til det normale. Men meget tyder på, at coronakrisen har fået os til at indrette vores arbejdsliv anderledes – og det vil for altid være forandret.

”Flere meningsmålinger viser, at både ledere og medarbejdere har oplevet, at de arbejder mindst lige så effektivt hjemmefra, som hvis de var fysisk til stede på arbejdspladsen – bl.a. fordi teknologien giver de samme muligheder som det fysiske møde. Samtidig har flere opdaget, at der er en masse fordele ved fx at afholde konferencen som et webinar frem for at bruge tid og penge på at samles fysisk”, siger Anne-Mette Rønholt og fortsætter:

”I mange år har pilen peget i retning af et arbejdsmarked med flere hjemmearbejdsdage. Coronakrisen har sat turbo på den udvikling, derfor er jeg overbevist om, at den online mødeform er en del af den nye virkelighed – uanset om det handler om personalemødet med 10 deltagere, eller hvis det drejer sig om en konference, hvor 500 personer deltager online,” slutter hun.

Fagudtryk for dummies

De fleste kender nok den klassiske moderator rolle. I vores univers kalder vi det en webinar-vært.

Alle Wecademys webinarer kan have op til 1000 deltagere inkl. oplægsholder og webinar-vært.

Teknisk Support: På alle webinarer er der tilknyttet en teknisk livline 30 minutter før webinaret begynder. Selv i en digital tid er der behov for en personlig håndsrækning.

Lobbyen: Selv digitalt har vi en lobby. Det er her vi digitalt logger ind og small-talker inden webinaret går i gang.

Prøveafvikling: Vi afholder altid en generalprøve på vores webinarer. Det er med til at sikre at premieren kører gnidningsfrit og tiden afholdes.

Fordele ved et webinar

Komplette webinarer

Kontakt Wecademy

Kontor

Jernbanegade 75 - 77, 2. sal
5500 Middelfart

 

Åbningstider

M-F: 8:30 - 16:00
L-S: Lukket

Kontakt os