Webinarer, kurser eller konferencer. Har webinarer overhovedet en chance i fremtiden?

En af de største fordele ved webinarer er, at det minimerer spildtid, og tid bliver mere og mere en faktor i det moderne arbejdsliv.

I den perfekte verden foregår møder både online og fysisk

Viden & Inspiration

Denne artikel er blot én af flere artikler, der giver viden om og inspiration til, hvordan du kan bruge webinarer til at styrke jeres virksomhed eller organisation. 

Hvad kan det online møde, som det fysiske ikke kan?

Lækker frokostbuffet, underholdende indslag og god sparring med kollegaer!

Af journalist Rasmus Damkjær

”For mange er det naturligt at deltage i kurser og konferencer via deres arbejdsplads, og det er da en udfordring at få webinarer til at konkurrere med de fysiske rammer, som et kursussted kan tilbyde. Men jeg tror, at tiden mere og mere bliver en faktor i det moderne arbejdsliv, og det er virkelig her, at webinarer kan gøre en forskel,” forklarer Anne-Mette Rønholt.

Hun understreger, at der ved fysiske møder ude af huset ofte går en hel dag, selv om mødet kun varer et par timer. En af de største fordele ved webinarer er ifølge Anne-Mette, at det minimerer spildtid.

”Udover selve mødet går der tid til transport samt lidt ekstra tid til at tage højde for trafikken. Derudover er der hele den mentale forberedelse i at skulle flytte sig fysisk og deltage i et møde i vante omgivelser”, siger hun.

Det kan sagtens være uformelt med mange deltagere
Ved webinarer er det muligt, at flere 100 personer kan deltage på samme tid. Men derfor kan stemningen sagtens være uformel – og webinar-formen kan faktisk være en fordel for personer, der normalt ikke bryder sig om at stille spørgsmål i store forsamlinger.

”Det foregår på den måde, at deltagerne logger ind stille og roligt – uden at de kan se de øvrige deltagere. Og så sidder deltagerne ellers i deres vante omgivelser – uden at blive påvirket af forstyrrende elementer udefra. Desuden er det muligt at stille spørgsmål i chatten – det er tit nemmere for personer, der ikke bryder sig om at stille sig op og sige noget i større og måske ukendte forsamlinger,” siger Anne-Mette Rønholt.

Netop chat-funktionen har flere fordele. Anne-Mette forklarer:

”Tit bliver deltagerne inspireret af andres spørgsmål undervejs i chatten, og på den måde kan undervisningen udvikle sig, så man kommer rundt om mange flere emner, end man ellers ville til et almindeligt fysisk stormøde”.

Det ene udelukker ikke det andet
Anne-Mette ser for sig, at det fysiske møde med tiden får en anden betydning – og at webinarer og fysiske kurser kan supplere hinanden.

”Jeg tror, at virksomheder og organisationer fremover vil tænke webinarer ind som en naturlig del af møde- og kursuskulturen. Når vi så mødes fysisk, så bliver vi ekstra forkælede – så er det noget helt særligt. Jeg mener, at webinarer er langt mere fleksibele end det fysiske møde, fordi det er nemmere og hurtigere at finde halvanden time i kalenderen, hvor alle kan – frem for at tilrettelægge en halv kursusdag ude af huset. Men mine år i kursusbranchen har lært mig, at det at være fysisk sammen selvfølgelig har en betydning, så det element skal vi selvfølgelig også have med i den perfekte verden”, siger hun.

 

 

 

Det handler om at føle sig tryg
En af barriererne ved at afholde eller deltage i et webinar er ofte teknikken – for det er jo ikke helt det samme som at sidde i et mødelokale med andre deltagere, når man pludselig kun har sin pc at tale med. Men der er ingen grund til at være teknik-forskrækket.

”Jeg plejer at sige, at hvis man kan finde ud af at bestille en rejse på nettet, så kan man også deltage i et webinar. Idéen med at vælge Wecademy som samarbejdspartner er netop, at vi tager os af alt det tekniske, så deltagerne kan have fuldt fokus på indholdet – fuldstændig lige som det foregår i et undervisningslokale. Med en webinar-vært er både deltagere, undervisere og organisation sikret hjælp, tryg og tillid – uanset om man er bekendt med webinar-formen eller ej,” siger Anne-Mette Rønholt.

”Det kan jeg da selv klare…eller?”
Anne-Mette forklarer, at det er muligt at finde gratis platforme til at afholde webinarer. Men hun understreger, at man risikerer, at teknisk bøvl og mangelfuld tilrettelæggelse kommer til at overskygge indholdet, hvis man ikke vælger en professionel webinar-vært.

”Der er bare rigtig mange ting, man skal tage højde for, når man afvikler et webinar. Overblik over forløbet, planlægning, overholdelse af tidsplan og teknik er bare noget af det – og hvis bare en af tingene ikke spiller, risikerer man, at webinaret kun bliver husket for det, der gik galt. Jeg mener ikke, at et webinar kan afholdes professionelt uden en webinar-vært. Helt kogt ned er den ydelse, du får hos Wecademy tryghed og tid – to af de vigtigste elementer for at få succes med et webinar”, siger hun.

Hun understreger, at et webinar hos Wecademy ikke kræver studiefaciliteter. Webinar-værten kan sagtens sidde i sine vante omgivelser på sit kontor.

Du er velkommen til at kontakte Wecademy for en uforpligtende snak om din webinar-strategi – eller hvis du har brug for rådgivning om emner, der fungerer i webinar-formatet. 

studie tæt på computer fra siden

 

Fordele ved et webinar

Wecademy Klima Sketch

Kontakt Wecademy

Kontor

Jernbanegade 75 - 77, 2. sal
5500 Middelfart

 

Åbningstider

M-F: 8:30 - 16:00
L-S: Lukket

Kontakt os