Hvordan skal fremtidens læringskultur se ud?

At være opdateret inden for den nyeste viden er et krav, der stilles medarbejdere i dag. Læs, hvordan webinarer gør det lettere at imødekomme dette krav.
4.
august 2017
Den digitale fremtid | Digital læring | Webinarer

Som læringskulturen ser ud i dag, er det en endnu overvejende tendens, at efteruddannelse af og kurser for medarbejdere foregår fysisk, og at der er en del ledere, der ikke er klar over, at webinarer findes og derfor ikke lader deres medarbejdere blive fagligt opdateret via dem.

Og det er ærgerligt.

For webinarer kan imødekomme mange af de behov, krav og forventninger, der er til medarbejderen, på en mere fleksibel og overskuelig måde.

Begrebet om livslang læring er meget aktuelt, og vi ser da også, at medarbejdere efteruddannes i ét væk. Og det er her, webinarer kommer ind i billedet.

Vi ved nok alle sammen, hvordan det er at være på kursus eller til et foredrag i flere timer ad gangen på en arbejdsdag: Jo flere timer, det strækker sig over, jo mere reduceres ens indlæringsevner. Det er derfor, vi holder vores webinarer på ca. en times varighed, fordi vi ved, at viden helst skal formidles i små doser ad gangen. Det gør den mere ”spiselig”, lettere at forholde sig til og mere applicerbar.

Fremtidens læringskultur giver mere plads til den enkeltes faglige behov

Vi synes derfor, det er ideelt at lade sine medarbejdere tilegne sig ny viden via webinarer. Vi tror på, at medarbejderen selv begynder at vise motivation for sin egen læring, forudsat at lederen anerkender værdien af det – både af læringsformen i sig selv, værdien af den viden, der formidles, og måden, den formidles på. For der skal være kvalitet i webinarene. Og det har vi med vores mangeårige erfaring specialiseret os i, at der altid er. Vi strukturerer altid vores webinarer ud fra didaktiske principper og teknikker og står inde for vores undervisere, der alle har stor erfaring med at undervise online.

Et webinar har den fordel, at det ikke fordrer af medarbejderen, at han eller hun skal rive en halv dag ud af kalenderen for at blive bombarderet med en masse, ny viden. I stedet kan det gøres på en langt mere komprimeret, effektiv og økonomisk hensigtsmæssig måde, der tilgodeser både medarbejderen og arbejdspladsen.

Den livslange læring, som medarbejderen forventes at undergå, kræver fleksibilitet af vedkommende, så hvorfor ikke også kræve fleksibilitet af arbejdspladsen?

“Den livslange læring, som medarbejderen forventes at undergå, kræver fleksibilitet af vedkommende, så hvorfor ikke også kræve fleksibilitet af arbejdspladsen?”

Når det går op for både leder og medarbejder, at webinarer findes, og at de er en rigtig god erstatning for konventionelle kurser, er der sandsynlighed for, at de bliver bedre til selv at opsøge dem, hvilket igen skaber motivation for egen læring. Og det er læringens bedste forudsætning – at man af egen vilje selv opsøger den.

Livslang, faglig læring er vigtigt og relevant og bliver det kun yderligere i fremtiden, og derfor er det ideelle sted at tilegne sig ny, erhvervsspecifik viden da også på arbejdspladsen, fordi det er dér, den skal anvendes.

Fremtidens læringskultur er præget af fleksibilitet

Vi tror, at vi fremadrettet vil se en stigning i brugen af webinarer som undervisningsform, men det kræver, at ledere skal være åbne over for idéen og tage imod den og give sine medarbejdere plads og lov til at opsøge dem og deltage i dem, mens de er på arbejde.

Hvordan foregår kurser på din arbejdsplads? Bruger I konventionel undervisning, eller gør I også brug af webinarer? Og hvilken slags foretrækker du?

Er du leder eller medarbejder, og kunne du godt tænke dig at få råd om, hvordan I kommer i gang med webinarer på din arbejdsplads? Så er du velkommen til at kontakte os via vores Kontakt side
eller bruge kontakt formularen nedenunder.

Vi oplever somme tider, at folk, der påtænker at gå i gang med webinarer, gerne vil have mere indgående viden om præcis, hvad det er, webinarer kan. Til dem har vi lavet et foredrag om webinarer, som du kan læse mere om her: Foredrag – myter og muligheder om webinarer.

Du kan læse mere om alle vores ydelser her:
Vores ydelser.

De bedste hilsner
Wecademy

Artiklen er skrevet af Sofie Kjærbo.

Tid?

Tidsfaktoren

Det handler ofte om tid, og det er langt mere end man lige tænker over. Alene transporttiden.

Kontakt os

Kontor

Vesterballevej 5
7000 Fredericia

Åbningstider

M-F: 8:00 - 16:00
L-S: Lukket

Kontakt os